Ide Gardiner

For 27 år siden åbnede jeg Ide Gardiner ud fra en filosofi om kvalitet, passion, høj faglig ekspertise og stor kundetilfredshed. Den filosofi har jeg arbejdet ud fra siden og dette er stadigvæk grundstenene i forretningens virke.

Ide Gardiner er i dag udelukkende en rullende gardinforretning, idet butikken i Jernbanegade i Støvring blev lukket med udgangen af august 2013. Dette skyldes travhed og en øget efterspørgsel hjemme hos kunderne og i den forbindelse har jeg valgt at lukke butikken for at koncentrere mig om kundebesøgene. Man kan dog stadigvæk få det, man står og mangler ved blot at ringe, så kommer jeg og leverer det uden ekstra omkostninger.

Ide Gardiner er en virksomhed i udvikling og for hele tiden at kunne følge strømningerne på markedet, er jeg med i en fagruppe under en af mine leverandører. Her har jeg mulighed for at følge og præge udviklingen inden for gardiner og solafskærmning på tætteste hold og jeg har kolleger at sparre med, hvilket er vigtigt for en enkeltmandsforretning som min. Desuden er jeg medlem af TekstilRingen, som er en landsdækkende brancheforening af gardinbusser og gardinbutikker. For at være medlem af TekstilRingen kræver det et stort og bredt udvalg af gardinstof og tilbehør samt indvendig/udvendig solafskærmning, herunder markiser.

For mig er kunderne altid i fokus og jeg står klar til at give den perfekte rådgivning og service med hensyntagen til den enkelte kundes stil og ønsker.

Jeg ser frem til at kunne betjene dig næste gang, du skal vælge nye gardiner eller solafskærmning til din bolig eller virksomhed.

Venlig hilsen

Bjarne Johansen
Ide Gardiner